> Snaps & Akvavit > Dansk Snaps & Akvavit

Dansk Snaps & Akvavit

Dansk snaps og akvavit har været en del af vores mad- og drikkekultur i århundreder. Den klassiske akvavit med kommen eller dild hører stadig hjemme ved frokostbordet, men den danske tradition rummer langt mere end akvavit til sild og smørrebrød.
 
I dag står de gamle klassikere side om side med mindre destillerier, lokale urter, ølbrændevin, kryddersnapse og fadlagrede fortolkninger. Fra kommen og dild til porse, valnød og brændenælde viser dansk snaps og akvavit, hvor meget den gamle tradition har udviklet sig.

Historisk baggrund

Brændevin har været kendt i Danmark i århundreder, men den moderne danske akvavithistorie tog for alvor form i 1800-tallet. Dengang fandtes der mange lokale brænderier, og kvaliteten kunne variere betydeligt.

En central skikkelse blev den polskfødte Isidor Henius, som kom til Danmark i 1838. Han var med til at modernisere fremstillingen af brændevin og åbnede i 1846 sin fabrik i Aalborg. Samme år kom Aalborg Taffel Akvavit på markedet.

Fra lokale brænderier til dansk akvavit

I 1881 blev en lang række danske brænderier samlet i De Danske Spritfabrikker. Isidor Henius blev direktør, produktionen blev sat mere i system, og kvaliteten blev mere ensartet.

Aalborg blev et centrum for dansk akvavitproduktion, men traditionen rummede forskellige opskrifter og navne. Blandt de historiske producenter finder man også Harald Jensen og Anthon Brøndum, hvis brænderier senere blev en del af De Danske Spritfabrikker.

Smagsprofil og karakteristika

Kommen har en særlig plads i den danske akvavittradition og er blandt andet kendt fra den klassiske klare taffelakvavit. Dild har også fået en markant rolle, mens andre danske snapsetraditioner har gjort brug af urter som porse og forskellige lokale råvarer.

Dansk snaps og akvavit spænder derfor bredt. Fra klare og markant krydrede akvavitter til mildere, urteprægede snaps og fadlagrede fortolkninger af traditionen.

Frokostbordet og de danske højtider

Snapsen har fået en særlig plads ved det danske frokostbord, hvor den traditionelt forbindes med blandt andet sild, fisk, smørrebrød og andre kolde retter. Jul, påske og andre højtider har været med til at holde traditionen levende.

Serveringstemperaturen afhænger derimod af den enkelte snaps eller akvavit. Nogle kommer bedst til deres ret kølige, mens andre med fordel kan serveres ved en højere temperatur, hvor flere aromaer får plads.

I 1917 blev spiritus gjort markant dyrere for at begrænse danskernes alkoholforbrug. Prisen på en flaske Aalborg Taffel Akvavit steg fra 90 øre til 12,40 kr.
 
Ifølge Aalborgs historiske arkiv faldt det gennemsnitlige forbrug samtidig fra omkring 15 til 2 flasker pr. indbygger om året.