> Snaps & Akvavit > Norsk Snaps & Akvavit

Norsk Snaps & Akvavit

Norsk akvavit er kendt for sin karakteristiske smag, hvor kommen, krydderier og ofte fadlagring spiller en central rolle. Fra de klassiske, gyldne akvavitter til nyere, klare varianter rummer den norske tradition en bemærkelsesværdig bredde.

Hos SnapseMinisteren finder du et omfattende udvalg af norsk snaps og akvavit. Sortimentet spænder fra traditionsrige mærker som LINIE, Løiten og Lysholm til mindre destillerier og sjældne specialiteter, der viser nye sider af den norske akvavittradition.

Historisk baggrund

Den ældste kendte skriftlige omtale af akvavit i Norge stammer fra 1531. Den danske lensmand Eske Bille sendte da en flaske aqua vitae til Norges sidste katolske ærkebiskop, Olav Engelbrektsson, med besked om, at drikken kunne hjælpe mod alskens sygdomme.

Den norske akvavit, som vi kender den i dag, kom først senere. I 1700-tallet blev kartoflen udbredt i Norge, og embedsmanden Christopher Blix Hammer blev en vigtig fortaler for både kartoffeldyrkning og norsk brændevinsproduktion.

Kartofler og egetræ

Kartoflen er blevet et særligt kendetegn for norsk akvavit. Den beskyttede betegnelse Norsk Akevitt må kun bruges, når spiritussen er produceret i Norge af kartoffelsprit fremstillet af mindst 95 % norske kartofler.

Fadlagringen er lige så vigtig. Norsk Akevitt skal lagres på egetræsfade i mindst seks måneder, og længere hvis fadene er større. Dermed er både den norske kartoffel og tiden på egetræ skrevet direkte ind i reglerne for betegnelsen.

Smagsprofil og karakteristika

Kommen spiller en central rolle i mange norske akvavitter og suppleres blandt andet af anis, fennikel, koriander og andre krydderier. Men det er især fadlagringen, der adskiller den norske tradition.

Tidligere sherryfade, særligt Oloroso-fade, har længe været anvendt til modningen. Egetræet og resterne af sherryens karakter kan tilføre farve, rundhed og aromaer af blandt andet tørret frugt og krydderier.

Servering og traditioner

Akvavit er tæt forbundet med norsk fest- og madkultur og især med kraftige traditionelle retter. Den har derfor en særlig plads ved julebordet, hvor blandt andet ribbe, pinnekjøtt og andre klassiske juleretter ofte ledsages af akvavit.

I Norge serveres fadlagret akvavit ofte mindre afkølet end den klare akvavittradition, man kender fra andre dele af Norden. En højere temperatur giver de aromaer, der er udviklet under fadlagringen, bedre mulighed for at træde frem.

I 1805 sejlede skibet Throndhjems Prøve mod Batavia i det nuværende Indonesien med blandt andet fade med norsk spiritus om bord. Spiritussen blev ikke solgt og kom derfor med tilbage til Norge.
 
Da skibet vendte hjem i 1807, havde rejsen forandret indholdet i fadene. Det blev begyndelsen på traditionen med linjeakvavit, hvor akvavit sendes til søs og krydser ækvator to gange under rejsen.