Aalborg Taffel Akvavit
41% – 70 cl

Klassisk dansk kommenakvavit siden 1846

De fleste danskere behøver næppe en introduktion til Rød Aalborg. Den klare akvavit med den røde etiket har gennem generationer stået på danske frokostborde og er blevet så tæt forbundet med dansk snaps, at den nærmest har fået status som nationalsnaps. Men historien om Rød Aalborg er langt mere interessant, end de fleste ved. For den røde etiket og navnet Rød Aalborg tilhørte oprindeligt ikke Isidor Henius' akvavit. De tilhørte konkurrenten Harald Jensen.

Isidor Henius kom først. I 1846 lancerede han Aalborg Taffel Akvavit. Henius var født i Polen, havde lært brænderfaget i Tyskland og blev i Aalborg en central skikkelse i moderniseringen af den danske spritproduktion. Hans Taffel var en klar akvavit bygget omkring kommen – en forholdsvis enkel idé, som skulle vise sig at få usædvanligt lang levetid.

Men Henius fik ikke Aalborg for sig selv. I 1863 lancerede Harald Jensen (person) sin egen Taffel Akvavit. Harald var uddannet kunstner fra Kunstakademiet, og planen var egentlig, at kunsten skulle være hans fremtid. Hans far var dog mindre begejstret for sønnens kunstnerdrømme og stillede en betingelse: Harald skulle vinde Den Neuhausenske Pris i 1861, hvis han skulle have lov til at fortsætte som kunstner. Harald deltog med et stort maleri fra Klampenborg, inspireret af Emil Aarestrups digt Dyrehaven, men vandt ikke den eftertragtede pris. Dermed blev penslerne i praksis byttet ud med brændevinsbrænderiet.

Som brændevinsbrænder gik Harald Jensen en helt anden vej end Henius. Hvor Henius lod kommen dominere, skabte Harald en langt mere krydret akvavit med blandt andet anis, ingefær, galangarod, allehånde og romersk kamille. Aalborg havde nu to konkurrerende taffelakvavitter – og konkurrencen var reel. Harald Jensens udgave solgte bedre i Aalborg-området end Henius', og en gammel formulering om de to rivaler rammer historien ganske godt: “Henius løber med medaljerne, men Harald løber med kunderne.”

I dag forbinder de fleste navnet Rød Aalborg med Aalborg Taffel og den velkendte røde etiket. Men sådan begyndte historien faktisk ikke.

I konkurrencen mellem Isidor Henius og Harald Jensen var det Harald, der først gjorde den røde etiket til sit kendetegn. Hans Akvavit havde en markant rød etiket med AALBORG skrevet med store hvide bogstaver, og flasken blev så genkendelig, at aalborgenserne begyndte at omtale Harald Jensens akvavit som Rød Aalborg.

Det navn, vi i dag tager for givet hører til Aalborg Taffel, blev altså oprindeligt brugt om konkurrentens akvavit.

I 1881 blev De Danske Spritfabrikker (D.D.S.F.) dannet som en sammenslutning af flere danske spritfabrikker. Bag selskabet stod blandt andre C.A. Olesen, finansmanden C.F. Tietgen og Isidor Henius, og Henius og Olesen blev de første ligestillede direktører. Målet var at samle og effektivisere en branche, der stadig bestod af mange lokale brænderier.

Harald Jensen stod i første omgang udenfor og fortsatte som selvstændig konkurrent i Aalborg. D.D.S.F. forsøgte flere gange at købe hans brænderi, men Harald afviste tilbuddene. Først i 1883 sagde han ja – til en pris, der efter sigende var syv gange virksomhedens anslåede værdi.

De Danske Spritfabrikker havde dermed fået kontrollen over Harald Jensens akvavit og dens kendetegn. Det røde udtryk efterfølgende flyttet over på Henius' Aalborg Taffel. Den akvavit, vi i dag kender som Rød Aalborg, overtog dermed det visuelle kendetegn og det folkelige navn, som oprindeligt havde været forbundet med Harald Jensens konkurrerende akvavit

Henius' Taffel endte dermed ikke bare med navnet Rød Aalborg. Den overtog også det røde udtryk, som oprindeligt havde gjort konkurrentens flaske genkendelig. I dag er den røde etiket så uløseligt forbundet med Aalborg Taffel, at de færreste ved, at både farven og navnet Rød Aalborg oprindeligt pegede på Harald Jensens konkurrerende akvavit.

Aalborg Taffel kom først og endte med at blive den store danske klassiker. På vejen fik den også lidt hjælp af historien. I 1917 blev spiritus beskattet så voldsomt, at prisen på en flaske Aalborg Taffel steg fra 90 øre til 12,40 kr., og dyrere akvavitter blev pludselig en luksus for langt flere danskere.

Om Taffel dermed vandt på at være den bedste eller på at være den, folk stadig havde råd til, kan vi passende diskutere over en snaps.

Men det er en anden historie.

Står valget mellem de to gamle Aalborg-rivaler, holder SnapseMinisteren entydigt med Harald. Harald Jensen Akvavit er med sin dobbeltdestilering og langt bredere krydring, efter SnapseMinisterens mening ikke bare den bedre af de to – den er den bedste af samtlige Aalborgs akvavitter.

Heldigvis behøver du ikke SnapseMinisterens ord for det. Smag dem ved siden af hinanden og afgør selv den gamle Aalborg-duel.