0,00 kr.
Bornholm No. 3 Fadlagret
40% – 50 cl
Bornholm Fadlagret Akvavit er en mørkgylden, økologisk snaps fra Bornholm Spirits i Nexø, der har modnet på egetræsfade. Med varme noter af kardemomme, sort peber og vanilje får du en dyb og kompleks smagsoplevelse. Den perfekte ledsager til sild, røget fisk og frokostbordets modne oste.
Bornholm No. 3 Fadlagret Akvavit – Økologisk håndværk med egetræsnoter
Akvavitten forener økologisk kvalitet med klassisk fadmodning hos Bornholm Spirits i Nexø. Den smukke, mørkgyldne farve og de elegante gardiner på glasset vidner om en destilleringsproces, hvor der er kræset for detaljerne. Fundamentet er skabt på økologisk hvede og lokalt kildevand, som i årtusinder har filtreret sig gennem øens mineralske klippegrund.
Efter destilleringen får denne variant lov til at hvile i mindst to måneder på nøje udvalgte egetræsfade. Det tilføjer en kompleks og afbalanceret smagsoplevelse, der byder på både varme og finesse. Det er en akvavit skabt til at glæde både erfarne kendere og nye entusiaster omkring det danske frokostbord.
Gå på opdagelse i Bornholm Spirits’ økologiske akvavitter, snapse og eksklusive limited editions – smagen af Solskinsøen på flaske.
Er du til kongerne af fadlagrede akvavitter, så gå også på opdagelse i SnapseMinisterens udvalg af Norske akvavitter!
Ingredienser og fremstilling
Basen udgøres af økologisk hvede og lokalt kildevand, der krydres med en fint afstemt blanding af kardemomme og sort peber.
Den store forskel ligger i modningen. Akvavitten lagres i mindst to måneder på egetræsfade. Denne proces trækker dybe, gyldne farver og bløde vaniljenoter ud af træet, hvilket runder spritten af og skaber en harmonisk fadlagret akvavit med dybde, varme og finesse.
Smagsprofil
DUFT: Krydret og indbydende aroma med kardemomme, et strejf af sort peber og fine fadtoner.
SMAG: Rund og velafbalanceret, hvor krydderierne smelter sammen med noter af egetræ og vanilje.
EFTERSMAG: Lang og behagelig, med vedvarende krydderier og diskrete fadtoner.
Serveringsforslag
Nydes bedst ved stuetemperatur i et klassisk akvavitglas (eller et tulipanglas). Ved stuetemperatur lader du de komplekse fadnoter og den bløde vanilje træde tydeligst frem og udfolde sig optimalt. Fungerer både til det klassiske danske frokostbord og som ledsager, når den nydes ren.
Bornholm No. 3 Fadlagret Akvavit anbefales til
SILD & RØGET FISK: Fadets varme og dybde skaber balance til fede og røgede fiskeretter.
KRYDREDE KØDRETTER: Understreger og afrunder smagen perfekt i varme, kraftige anretninger (f.eks. roastbeef eller pariserbøf).
GRILLEDE GRØNTSAGER: De diskrete fadtoner komplementerer smukt sødmen og let røgede noter fra grillen.
BLØDE OSTE: En elegant ledsager til frokostbordets modne og cremede oste, hvor fadlagringen for alvor kommer til sin ret.
Cocktailforslag:
Akvavit Highball
5 cl Bornholms Fadlagret Akvavit
10 cl tonic
2 cl friskpresset citronjuice
Citronskive eller frisk timian
Isterninger
Fyld et glas med isterninger.
Hæld Bornholms Fadlagret Akvavit i glasset.
Tilsæt friskpresset citronjuice.
Top med tonic og rør forsigtigt.
Pynt med citronskive eller en kvist frisk timian.

Snaps & Akvavit
Snaps og akvavit er tidløse klassikere, der samler folk omkring bordet og tilfører dybde til enhver anledning. Med deres karakteristiske smagsprofiler, skabt af nøje udvalgte urter og krydderier, har de en særlig plads i nordiske traditioner – fra påskefrokosten og julebordet til den hyggelige middag med gode venner.
Hos Snapseministeren finder du et eksklusivt udvalg af nordisk produceret snaps og akvavit, der hylder århundreders håndværk, kulturarv og smagsrigdom.
Udforsk hele SnapseMinisterens udvalg af dansk, norsk og svensk snaps og akvavit.
Er du samler? Så kig også forbi vintage sektionen for gamle samleobjekter og juleakvatitter
Tag mig tilbage til toppen.




