> Snaps & Akvavit > Norsk Snaps & Akvavit > Lysholm Trondhjem Aquavit • 41,5% – 70 cl.

Lysholm Trondhjem Aquavit
41,5% – 70 cl.

kr. 269,00

En usædvanlig fyldig norsk akvavit, hvor fadpræget spiller en større rolle end i mange klassiske aftapninger. Lysholm Trondhjem Aquavit har et kraftigt anslag, men udvikler sig i munden til en rigere og mere nuanceret smag. En af SnapseMinisterens personlige favoritter blandt de lagrede norske akvavitter.

 

Norsk jubilæumsakvavit med historie og karakter

Historien om Lysholm Trondhjem Aquavit begynder i 1989, da Throndhjems Aquavitclub tog initiativ til at skabe en særlig akvavit i anledning af Trondheims 1000-årsjubilæum i 1997. Det skulle ikke være en hvilken som helst akvavit, men en værdig jubilæumsudgave, der kunne gøre byens historie og Lysholms brænderitradition ære.

Akvavitten blev lanceret i 1996 under navnet Lysholm Jubileums Aquavit. Efter en navnestrid fik den senere navnet Lysholm Throndhjems Aquavit, som den fortsat er kendt under i Norge.

For SnapseMinisteren er det især smagsoplevelsen, der gør denne akvavit til noget særligt. Den har to gear, og det ville være en fejl at dømme den på det første alene.

Første gear er kontant. Akvavitten rammer munden med et kraftigt, næsten sprittet anslag, der minder om en gammeldags akvavit. Men vent ti sekunder, før du fælder dommen. Så skifter den gear. Den indledende skarphed træder i baggrunden, og en dyb, fyldig sødme fra de tre års sherryfadlagring folder sig ud. Det er en bemærkelsesværdig overgang fra den rå, traditionelle akvavit til en langt mere kompleks og afrundet smagsoplevelse.

Netop den kontrast gør Lysholm Trondhjem Aquavit til en af SnapseMinisterens absolutte favoritter.
 

Vil du udforske andre sider af norsk fadlagring, byder Lysholm LINIE Double Cask Port på en anderledes sødme fra den afsluttende modning på portvinsfade. Høvding Lagret Akvavit er et alternativ med norske fjeldurter og en mere frugtig karakter.

Ingredienser og fremstilling

Lysholm Trondhjem Aquavit bygger på Lysholms traditionelle akvavitopskrift med en mere afdæmpet krydring end mange andre klassiske norske akvavitter.

Akvavitten lagres i tre år på nye sherryfade, hvor den udvikler sin dybe, gyldne farve og karakteristiske fadpræg.

 Smagsprofil

  • Duft: Moden og krydret med kommen, citrus og tørret frugt over et tydeligt præg af egetræ.
  • smag: Fyldig med noter af lakrids, tørret frugt og en markant sødme fra fadlagringen.
  • eftersmag: Lang og varmende med vedvarende noter af krydderier og egetræ.

Serveringsforslag

Server Lysholm Trondhjem Aquavit ved 18–20 °C i et lille tulipanformet glas. Giv den gerne et øjeblik i glasset, og tag dig tid til at opleve, hvordan smagen udvikler sig.

Anbefales til:

  • GRIS & JULEMAD: Særligt med sprød svær og brun sovs, hvor akvavittens fylde og krydrede karakter kan stå imod den kraftige mad.

  • VILDT: Prøv den til rådyr eller hjort med svampesauce. Den modne fadkarakter passer godt til kødets dybe smag.
  • DET STORE OSTEBORD: En lagret fast ost eller en kraftigere blåskimmelost, hvor akvavittens fylde får lov at spille med.

Snaps & Akvavit

Nordisk Snaps & Akvavit

Snaps og akvavit er tidløse klassikere, der samler folk omkring bordet og tilfører dybde til enhver anledning. Med deres karakteristiske smagsprofiler, skabt af nøje udvalgte urter og krydderier, har de en særlig plads i nordiske traditioner – fra påskefrokosten og julebordet til den hyggelige middag med gode venner.

Hos Snapseministeren finder du et eksklusivt udvalg af nordisk produceret snaps og akvavit, der hylder århundreders håndværk, kulturarv og smagsrigdom.

Udforsk hele SnapseMinisterens udvalg af dansk, norsk og svensk snaps og akvavit.

Er du samler? Så kig også forbi vintage sektionen for gamle samleobjekter og juleakvatitter

Tag mig tilbage til toppen.