> Snaps & Akvavit > Norsk Snaps & Akvavit > Lyng Premium Botanical Akvavit • 45,9% - 50 cl

Lyng Premium Botanical Akvavit
45,9% – 50 cl

kr. 289,00

En klar og aromatisk norsk akvavit fra Det Norske Brenneri, hvor den klassiske kommen får langt mere botanisk selskab end normalt. Stilen er floral, citruspræget og urtefrisk – oplagt til dig, der gerne vil udforske den lettere og mere moderne side af norsk akvavit.

Når akvavit låner lidt af ginens botaniske nysgerrighed

Lyng Premium Botanical blev skabt som akvavit-søsteren til Lyng Norwegian Botanical Gin. Bag sammensætningen står Det Norske Brenneris kældermester Jon Bertelsen og hans datter Madelaine, som har bygget akvavitten op omkring 13 forskellige botanicals.
 
Hele ti af dem går igen fra Lyng Gin, men resultatet er stadig tydeligt forankret i akvavittens verden. Kommen er med, men i en mildere rolle, mens blomster, citrus, grønne planter og krydderier får usædvanligt meget plads.
 
Det gør Lyng til en lidt anderledes norsk akvavit: ikke fadlagret og ikke skabt omkring den klassiske tunge, brune stil, men lys, klar og botanisk i sit udtryk.
 

Lyng Premium Botanical Akvavit præsenteres i en elegant og mini­malistisk flaske, som afspejler produktets sofisti­kerede og rene karakter. Flaskens design gør den ideel som gave eller som en smuk del af enhver akvavit-samling.

Er det den lyse og friske side af akvavit, der tiltaler dig, er Hellstrøm Sommer Akvavit en naturlig vej videre med sit sommerlige og friske udtryk.
 
Arvesølvet Mild Dild kommer ligesom Lyng fra Det Norske Brenneri og er et oplagt valg, hvis det især er dild- og citruspræget, du er faldet for.
 
Vil du i stedet skrue op for krydderierne, går Fandens Korona Dillette Selskabs Akvavit i en mere markant retning med blandt andet dild, grøn kardemomme og citrus.

Ingredienser og fremstilling

Basen er norsk kartoffelspiritus, som kombineres med krydderdestillater og udtræk fra urter og andre botanicals.

Blandt de dokumenterede ingredienser finder man kommen, dild, koriander, fennikel og citronskal samt blandt andet lyng, roser, mandarin, ægte vanilje, grøn kardemomme og appelsinskal.
Det botaniske register er derfor væsentligt bredere end i en klassisk kommenpræget akvavit. De florale og frugtige ingredienser får lov at arbejde sammen med de traditionelle akvavitkrydderier i stedet for at blive skjult bag fadlagring.

Med en alkoholprocent på 45,9 % fremstår den både kraftig og elegant – en akvavit, hvor moderne teknik møder naturens rene udtryk.

Smagsprofil

  • Duft: Floral og blød med mild kommen, vanilje, rose og mandarin samt strejf af lakridsrod og gule frugter.

  • Smag: Aromatisk og fyldig med citrus, dild og kommen, efterfulgt af blomster, abrikos og fine kryddertoner.

  • Eftersmag: Lang, delikat og frisk med nuancer af lakridsrod og mynte, der giver en forfriskende finish.

Serveringsforslag

SnapseMinisteren ville servere Lyng Premium Botanical let afkølet ved ca. 8–10 °C i et lille tulipanformet glas.

Det er køligt nok til at bevare den friske karakter, men ikke så koldt, at blomsterne, citrusfrugterne og krydderierne forsvinder. Drop derfor fryseren og giv den lidt plads i glasset.

Den fungerer fint alene som aperitif og kan også bruges i klassiske cocktails, hvor den botaniske profil får lov at spille en større rolle end i en mere traditionel akvavit.

Anbefales til

  • Aperitif: Lyng behøver ikke mad for at give mening. Den florale og citrusprægede stil gør den oplagt som et lille glas før måltidet, hvor de mange botanicals får lov at stå alene.

  • Fisk:. Den friske citrus, dilden og den milde kommen gør Lyng særlig interessant til fisk. Prøv den til laks, røget fisk eller en lys fiskeret, hvor en tung fadlagret akvavit let kan blive for dominerende.

  • Avec: Nydes alene efter måltidet – frisk, kompleks og aromatisk afslutning

Cocktailforslag:
Lyng Botanical Fizz

Denne forfriskende cocktail understreger akvavittens lette citrus- og blomstrede noter og er perfekt til sommerens festlige lejligheder.

5 cl Lyng Premium Botanical Akvavit
1 cl friskpresset citronsaft
1 cl sukkersirup
5 cl danskvand
Isterninger
Mandarin eller mynte til pynt

Fyld et glas med isterninger.
Tilsæt Lyng Premium Botanical Akvavit, citronsaft og sukkersirup.
Top op med danskvand og rør forsigtigt.
Pynt med en skive citrus og frisk mynte.

Lyng Botanical Fizz

Snaps & Akvavit

Nordisk Snaps & Akvavit

Snaps og akvavit er tidløse klassikere, der samler folk omkring bordet og tilfører dybde til enhver anledning. Med deres karakteristiske smagsprofiler, skabt af nøje udvalgte urter og krydderier, har de en særlig plads i nordiske traditioner – fra påskefrokosten og julebordet til den hyggelige middag med gode venner.

Hos Snapseministeren finder du et eksklusivt udvalg af nordisk produceret snaps og akvavit, der hylder århundreders håndværk, kulturarv og smagsrigdom.

Udforsk hele SnapseMinisterens udvalg af dansk, norsk og svensk snaps og akvavit.

Er du samler? Så kig også forbi vintage sektionen for gamle samleobjekter og juleakvatitter

Tag mig tilbage til toppen.