0,00 kr.
Høvding Lagret Akvavit
40% – 70 cl
Høvding Lagret Akvavit fra Det Norske Brenneri er en fyldig norsk akvavit med en blød, frugtig smag og en elegant krydret afslutning. Den henvender sig til dig, der foretrækker en rund og imødekommende akvavit frem for en mere markant krydret variant.
Akvavit med norske fjeldurter og lagring på Oloroso-sherryfade
Navnet Høvding trækker tråde til Norges tidlige historie, hvor lokale høvdinge havde magt og ansvar for deres slægt og område. Det Norske Brenneri har brugt navnet til en akvavit, der forener klassisk norsk kryddertradition med råvarer fra fjeldområderne omkring Røros.
Røros ligger i et barskt højlandsområde, hvor den korte vækstsæson og det kølige klima sætter sit præg på vegetationen. Netop forbindelsen til dette landskab giver Høvding sin særlige fortælling.
Vil du udforske andre udtryk inden for norsk akvavit, byder Hellstrøm Akvavit på en anden fortolkning af den traditionelle krydring, mens Lysholm Trondhjem Aquavit er et interessant alternativ med sin kraftigere karakter og længere fadlagring.
Ingredienser og Fremstilling
Høvding fremstilles på norsk kartoffelbrændevin og krydderidestillater med kommen, anis, stjerneanis, fennikel og citrus. Hertil kommer norske urter, blandt andet enebær, bjergmynte og kvanfrø, som tilfører yderligere aromatisk kompleksitet.
Akvavitten modnes på egetræsfade, der tidligere har indeholdt Oloroso-sherry. Modningen giver den gyldenbrune farve og bidrager med en blød, frugtig karakter.
Smagsprofil
-
Duft: Aromatisk med kommen, vanilje og appelsin samt fine noter af æble, rosiner og tørret frugt.
-
Smag: Rund, blød og fyldig med tydelige noter af tørret frugt og abrikos. Krydderierne giver modspil til den frugtige sødme.
-
Eftersmag: Lang og elegant krydret med en vedvarende, afrundet afslutning.
Serveringsforslag
Høvding Lagret Akvavit kommer bedst til sin ret ved omkring 18–20 °C i et tulipanformet glas. Giv den gerne et øjeblik i glasset, inden du drikker den.
Anbefales til
- ANDESTEG: Særligt med brunede kartofler og rødkål, hvor de frugtige noter giver et fint modspil til det kraftige måltid.
- FLÆSKESTEG: Den fyldige smag og krydrede afslutning passer godt til sprød svær og klassisk brun sovs.
- AVEC: Nyd den alene efter middagen, hvor især frugten og den lange eftersmag får plads.
Cocktailforslag:
Høvding Sherry Twist
5 cl Høvding Lagret Akvavit
2 cl sød vermouth
Appelsinskal til pynt
Isterninger
Fyld et røreglas med isterninger.
Hæld Høvding Akvavit og sød vermouth i røreglasset, og rør grundigt.
Si cocktailen over i et afkølet glas.
Pynt med et twist af appelsinskal.

Snaps & Akvavit
Snaps og akvavit er tidløse klassikere, der samler folk omkring bordet og tilfører dybde til enhver anledning. Med deres karakteristiske smagsprofiler, skabt af nøje udvalgte urter og krydderier, har de en særlig plads i nordiske traditioner – fra påskefrokosten og julebordet til den hyggelige middag med gode venner.
Hos Snapseministeren finder du et eksklusivt udvalg af nordisk produceret snaps og akvavit, der hylder århundreders håndværk, kulturarv og smagsrigdom.
Udforsk hele SnapseMinisterens udvalg af dansk, norsk og svensk snaps og akvavit.
Er du samler? Så kig også forbi vintage sektionen for gamle samleobjekter og juleakvatitter
Tag mig tilbage til toppen.



