0,00 kr.
O.P. Anderson Klar
40% – 70 cl
En mild og frisk fortolkning af den traditionelle akvavit, hvor dildfrø og citronskal træder frem på bekostning af den ellers dominerende kommen.
O.P. Anderson Klar er særligt velegnet til fisk og skaldyr, hvor den urteprægede karakter supplerer råvarernes fine smag uden at overdøve den.
Økologisk akvavit med dild & citrus
Langs Sveriges vestkyst har fisk, skaldyr og snaps i generationer hørt sammen. Fra sommerens krebs og rejer til det store frokostbord er akvavitten en del af måltidet – ikke blot noget, man skåler i ved siden af.
Dild har sin helt naturlige plads i dette køkken. Den bruges til både gravad fisk, krebs og nye kartofler og er en af de krydderurter, der tydeligst forbindes med den svenske sommer.
O.P. Anderson Klar bygger videre på den svenske akvavittradition, men med en krydring, der især passer til fisk og skaldyr. Det gør den til et alternativ til de mere kommenprægede akvavitter.
Ønsker du en mere fadpræget akvavit, er O.P. Anderson Extra et alternativ. Den har blandt andet fået karakter fra Oloroso-sherry og maltwhisky.
Er det derimod dilden, der interesserer dig, er D Aurum Gylden Dild Aquavit værd at opdage. Den fremstilles med frisk krondild og lagres på egetræsfade, som tilfører varme noter af eg og vanilje til den grønne dildkarakter.
Ingredienser og Fremstilling
Klar fremstilles med økologiske krydderier på O.P. Anderson Distillery i Sundsvall i Sverige.
Grundlaget er kommen, anis og fennikel, som destilleres for at udtrække deres aromatiske bestanddele. Dildfrø og citronskal indgår som supplerende smagsgivere.
En mindre del af den traditionelle krydderibase lagres på store egetræsfade i mindst seks måneder, inden den blandes med de øvrige krydderdestillater.
Smagsprofil
- Duft: Frisk dild med strejf af citrus og klassiske akvavitkrydderier.
- Smag: Blød og urtepræget med tydelig dild, citronskal og en afdæmpet krydret bund.
- Eftersmag: Ren og frisk med en let krydret afslutning.
Serveringsforslag
SnapseMinisteren anbefaler at servere Klar let afkølet ved 8–10 °C i et lille snapseglas.
Anbefales til
-
Fisk & skaldyr: Rejer, krebs og østers, hvor akvavittens urtepræg giver modspil til råvarernes naturlige salthed.
-
SILD OG GRAVAD LAKS: Særligt velegnet til gravad laks med sennepsdressing og marinerede sild, hvor krydringen kan spille sammen med både fedme og syre.
-
NYE KARTOFLER: Serveret med smør og frisk dild – en enkel svensk sommerklassiker, hvor akvavitten får lov at ledsage de milde råvarer.
Snaps & Akvavit
Snaps og akvavit er tidløse klassikere, der samler folk omkring bordet og tilfører dybde til enhver anledning. Med deres karakteristiske smagsprofiler, skabt af nøje udvalgte urter og krydderier, har de en særlig plads i nordiske traditioner – fra påskefrokosten og julebordet til den hyggelige middag med gode venner.
Hos Snapseministeren finder du et eksklusivt udvalg af nordisk produceret snaps og akvavit, der hylder århundreders håndværk, kulturarv og smagsrigdom.
Udforsk hele SnapseMinisterens udvalg af dansk, norsk og svensk snaps og akvavit.
Er du samler? Så kig også forbi vintage sektionen for gamle samleobjekter og juleakvatitter
Tag mig tilbage til toppen.



