> Snaps & Akvavit > Norsk Snaps & Akvavit > Løiten Aquavit *** • 40% – 70 cl

Løiten Aquavit ***
40% – 70 cl

kr. 179,00

Løiten Aquavit *** er en fyldig, gylden norsk akvavit fra Anora, hvor den markante krydring får modspil af en afrundet fadkarakter.

Det er en akvavit med mere kraft end de mildeste norske varianter, men uden at miste den behagelige rundhed, der gør den velegnet til kraftige, traditionelle retter.

Ikke på lager

Løiten Aquavit – norsk brænderitradition siden 1855

Løitens historie begynder i 1855, da en gruppe norske bønder gik sammen om at etablere Løiten Brænderi i Løten på Hedmarken. Det fælles brænderi blev en del af udviklingen fra lokal brændevinsproduktion til en mere organiseret norsk spiritusindustri.

I 1870'erne blev virksomheden udvidet med aktiviteter i Christiania, det nuværende Oslo. Herfra voksede Løiten til et af de navne, der kom til at præge den norske akvavittradition.

Løiten Aquavit *** er en af de klassiske aftapninger, der viderefører navnet. De tre stjerner har længe været en del af produktets identitet, og i dag står Anora bag mærket.

Vil du sammenligne med andre norske akvavitter, byder Lysholm Trondhjem Aquavit på en mere kraftfuld og fadpræget stil. Gammel Opland Aquavit er et alternativ for dig, der foretrækker en blødere og mere afdæmpet krydring.

Ingredienser og fremstilling

Løiten Aquavit *** fremstilles på kartoffelbaseret spiritus og krydres blandt andet med kommen og anis. Krydderiernes aroma udtrækkes gennem destillation, hvorefter akvavitten modnes på egetræsfade, der tidligere har indeholdt sherry.

Fadene bidrager til den gyldne farve og giver den færdige akvavit en mere afrundet karakter.

Smagsprofil

  • Duft: Fyldig og krydret med kommen, anis og et strejf af citrus.
  • Smag: Kraftfuld og varm med en let sødme, diskrete egetræsnoter og god fylde.

  • Eftersmag: Lang og krydret med en behagelig varme og afrundet afslutning.

Serveringsforslag

Løiten Aquavit *** serveres ved 14–16 °C i et lille tulipanformet glas, så krydderierne får plads til at udfolde sig.

Anbefales til:

  • Roastbeef: Et klassisk stykke smørrebrød med roastbeef, remoulade og ristede løg.

  • SVINEKØD: Flæskesteg med sprød svær eller stegt flæsk, hvor akvavittens krydring giver modspil til fedmen.

  • OST: Prøv den til en lagret fast ost, hvor den fyldige smag og lette sødme kommer til sin ret.

Snaps & Akvavit

Nordisk Snaps & Akvavit

Snaps og akvavit er tidløse klassikere, der samler folk omkring bordet og tilfører dybde til enhver anledning. Med deres karakteristiske smagsprofiler, skabt af nøje udvalgte urter og krydderier, har de en særlig plads i nordiske traditioner – fra påskefrokosten og julebordet til den hyggelige middag med gode venner.

Hos Snapseministeren finder du et eksklusivt udvalg af nordisk produceret snaps og akvavit, der hylder århundreders håndværk, kulturarv og smagsrigdom.

Udforsk hele SnapseMinisterens udvalg af dansk, norsk og svensk snaps og akvavit.

Er du samler? Så kig også forbi vintage sektionen for gamle samleobjekter og juleakvatitter

Tag mig tilbage til toppen.