0 varer
0,00 kr.
0,00 kr.
Harald Jensen Akvavit
45% – 70 cl
kr. 169,00
Harald Jensen Akvavit – en aromatisk klassiker fra Aalborg, skabt af kunstneren og brændevinsbrænderen Harald Jensen i 1863. Dobbelt-destilleret og krydret med kommen, anis, ingefær, galangarod, allehånde og romersk kamille. En karakterfast dansk akvavit med dybe rødder i Aalborgs brændevinshistorie og en smag, der stadig står stærkt den dag i dag. En smag, der stadig står som et modstykke til Aalborg Taffel.
Harald Jensen – kunstneren, kvaksalveren og manden bag den oprindelige Rød Aalborg
Historien om Harald Jensen Akvavit begynder mærkeligt nok ikke i et brænderi, men med en ung mand i København, der allerhelst ville være kunstner. Harald Wilhelm Jensen blev født juleaften 1837 i København som søn af brændevinsbrænder Christoffer Jensen. Som 14-årig kom Harald i malerlære, men det var ikke husmalerfaget, der trak. Han havde kunstneriske ambitioner og begyndte på Kunstakademiet, hvor talentet rakte til Akademiets lille sølvmedalje i 1859. Flere af hans billeder blev desuden antaget til udstilling på Charlottenborg. Harald var altså ikke bare en senere brændevinsbrænder, der hyggede sig med at male. Som ung var kunsten hans plan for livet.
Hans far havde imidlertid andre planer. Christoffer Jensen var selv brændevinsbrænder og var ikke begejstret for tanken om, at sønnen skulle forsøge at leve som kunstmaler. Derfor stillede han Harald en betingelse: Hvis han vandt Den Neuhausenske Pris i 1861, måtte han fortsætte som kunstner. Harald stillede op med et stort folkelivsbillede fra Klampenborg, inspireret af Emil Aarestrups digt Dyrehaven. Maleriet blev bedømt som konkurrencens næstbedste. Det var bare ikke godt nok. Harald havde ikke vundet, og dermed måtte han holde sin del af aftalen med faderen. I 1862 forlod han København og kunstnerlivet og rejste til Aalborg for at overtage det brænderi, hans far havde købt i Vesteraa. Set med akvavitbriller var andenpladsen måske ikke nogen katastrofe.
Kunstneren blev brændevinsbrænder
Harald havde fået et fag, han ikke selv havde valgt, men han gik ikke halvhjertet til opgaven. Han kastede sig over faglitteraturen og interesserede sig blandt andet for kemi og de nye metoder inden for destillation. Aalborg var på det tidspunkt allerede centrum for en teknologisk udvikling af dansk brændevin, og Harald tog blandt andet kolonnedestillation og rektifikation i brug – metoder, der gjorde det muligt at udskille den ildelugtende og dårligt smagende fuselolie og fremstille en langt renere spiritus.
I 1863 lancerede han Harald Jensen Taffel Aquavit og Harald Jensen Export Aquavit. Men Harald kopierede ikke bare konkurrenten Isidor Henius. Hvor Henius' Aalborg Taffel først og fremmest var bygget omkring kommen, gav Harald sin akvavit en langt bredere krydring. Den klare akvavit blev destilleret på kommenfrø og tilsat destillater af blandt andet anis, ingefær, galangarod, allehånde og romersk kamille. Det er grundlæggende den idé, der stadig lever i Harald Jensen Akvavit i dag: en tør og krydret akvavit med tydelig kommen, men med langt flere aromatiske lag end den klassiske Aalborg Taffel.
Isidor Henius var den store tekniker og industrimand i Aalborgs brændevinshistorie. Hans arbejde med renere destillation havde givet ham både anerkendelse og medaljer, men Harald Jensen viste sig til gengæld at være en særdeles alvorlig konkurrent. Forskellen mellem de to blev siden sammenfattet i den gamle Aalborg-formulering: “Henius løber med medaljerne, men Harald løber med kunderne.”
Harald Jensens Taffel blev særdeles populær i Aalborg. Flasken havde en markant rød etiket med AALBORG skrevet med store hvide bogstaver, og efterhånden begyndte aalborgenserne ganske enkelt at kalde Haralds akvavit for Rød Aalborg. Ja – den Rød Aalborg. For den røde identitet, som næsten enhver dansker i dag forbinder med Aalborg Taffel, begyndte hos konkurrenten Harald Jensen.
Harald mod De Danske Spritfabrikker
I 1881 blev De Danske Spritfabrikker dannet med ambitionen om at samle en stor del af den danske spiritusproduktion. C.F. Tietgen var en central kraft bag projektet, mens Isidor Henius blev en af selskabets første direktører. Harald Jensen stod udenfor, og det var ikke ligegyldigt. Hans brænderi var en reel konkurrent, og De Danske Spritfabrikker ville have fat i det. Men Harald var ikke nogen mand, man bare købte ud på første forsøg.
Der blev gjort flere forsøg på at få en handel på plads. Harald ville have sin pris – og han ville betales kontant. I en senere gengivelse af Haralds egen fortælling beskrives det, hvordan Tietgen til sidst gav besked om, at brænderiet skulle købes uanset prisen. I 1883 blev handelen gennemført. Hvor meget Harald præcis fik, varierer mellem kilderne. Haraldslunds historieskrivning angiver 240.000 kroner kontant, mens Dansk Biografisk Leksikon skriver henved en halv million kroner for brænderi og opskrift. Det sikre er, at Harald kom meget velhavende ud af handelen – og at De Danske Spritfabrikker samtidig fik både brænderiet og opskriften på hans berømte akvavit. Selve brænderiet blev snart nedlagt. Harald Jensen Akvavit overlevede.
Kunsten slap aldrig Harald
Salget gav Harald økonomisk frihed og mulighed for selv at bestemme over sin tid, men kunsten havde han faktisk aldrig sluppet. Allerede få år efter ankomsten til Aalborg var han blevet en drivende kraft i byens kunstliv. Han blev formand for Aalborg Kunstforening og stod i 1870 bag oprettelsen af Den Permanente Udstilling, som blev begyndelsen på den samling, der siden udviklede sig til Aalborg Kunstmuseum og det nuværende Kunsten. Harald var også en vigtig drivkraft bag ønsket om en egentlig museumsbygning i Aalborg, og i 1879 kunne den nye museumsbygning i Algade åbne. Den unge mand, der ikke fik lov til at leve af kunsten, var dermed endt med at skabe rammerne for, at andre kunne.
Haralds engagement i Aalborg rakte samtidig langt ud over kunsten. Han sad seks år i Aalborg Byråd og var gennem hele 36 år formand for Aalborg Historiske Museum – en post, han beholdt frem til sin død. Han engagerede sig desuden i blandt andet uddannelse, bibliotek, idræt og folkesundhed. Allerede i 1865 forsøgte han eksempelvis at få Aalborg Kommune med på idéen om en offentlig badeanstalt, hvor overskudsdammen fra brænderiet kunne bruges til russiske dampbade. Kommunen ville ikke betale, så Harald byggede den selv. Det fortæller egentlig meget godt, hvilken type menneske han var.
Haraldslund, Tekla og arven efter Harald Jensen
I 1880'erne skabte Harald Jensen sig et nyt hjem vest for Aalborg. Her lod han den store villa Haraldslund opføre med kunstsale, park, køkken- og frugthave og et tårn, hvor han indrettede sit atelier på øverste etage. Hvis der stadig var tvivl om, hvorvidt kunstnerdrømmen var død, behøver man næsten kun se på huset. Haraldslund blev både hjem, atelier og samlingssted for kunstnere og kulturpersonligheder.
En af de tilbagevendende gæster var den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson. Venskabet mellem familierne blev efterhånden ganske tæt, og i 1907 rejste Harald, hans kone Emilie og datteren Tekla til Norge for at besøge Bjørnson. Her mødte den 38-årige Tekla Bjørnsons søn Erling, der var 40 år, fraskilt og landmand. Erling gjorde kur til Tekla og friede, men Harald sagde nej. Han var overbevist om, at Erling var mere interesseret i datterens kommende arv end i datteren selv. Tekla havde imidlertid tilsyneladende arvet en god portion af sin fars stædighed. Hun ville giftes med Erling, og sådan blev det. Parret blev gift i 1907 uden Harald og Emilie til stede. Harald havde til gengæld sørget for arven. Tekla fraskrev sig sin almindelige arv og blev i stedet sikret en årlig livrente på 10.000 kroner. Ifølge historien kendte Erling ikke til aftalen. Harald havde altså i praksis gjort sin eneste tilbageværende datter arveløs – men uden at efterlade hende økonomisk på bar bund.
Harald havde nemlig langt større planer med Haraldslund end blot at lade ejendommen gå videre i familien. Da han døde i 1914, testamenterede han Haraldslund med villa, have, park og seks tønder land til Aalborg Kommune med ønsket om, at området skulle komme offentligheden til gode. Hans tanker var omfattende. Han forestillede sig blandt andet rekreation og idræt efter inspiration fra Fælledparken i København, men havde også idéer om museum, botanisk have og undervisning.
Aalborg kom ikke til at realisere alle Haralds planer, men hans gave satte alligevel et bemærkelsesværdigt aftryk på byen. I 1916 blev Haraldslund indrettet som børneoptagelseshjem. Efter en udvidelse var der plads til 64 børn og ansatte, og der blev drevet børne- og søskendehjem på stedet helt frem til 1967.
En anden del af jorden blev brugt til idræt. I 1920 åbnede Aalborg Stadion på Harald Jensens gamle jord, og omkring stadion voksede siden tennisbaner og andre idrætsfaciliteter frem. Haraldslunds gamle villa blev til sidst revet ned, og på området åbnede Haraldslund Svømmehal i 1969. På en mindesten fra stadionåbningen blev en del af historien sammenfattet ganske enkelt: “Genforeningsaaret aabnedes Stadion. Harald Jensen gav Grunden.”
I dag ligger Aalborg Stadion stadig på Harald Jensens Vej, og navnet Haraldslund lever videre i bydelen. Brændevinsbrænderen, der egentlig ville have været kunstner, satte dermed spor i Aalborg, som rækker betydeligt længere end den akvavit, der stadig bærer hans navn.
Kvaksalveren Harald Jensen
Efter salget af brænderiet havde han både tid og penge til at dyrke sine mange interesser, og en af dem blev sygdom og behandling. Harald var ikke læge, men interesserede sig stærkt for behandling og det, vi i dag ville kalde alternativ medicin. Efterhånden begyndte syge mennesker at opsøge ham på Haraldslund, hvor han holdt konsultationer og forsøgte at hjælpe dem. Ifølge fortællingerne tog han ikke betaling for behandlingen. Det beskyttede ham imidlertid ikke mod lægestanden og lovgivningen, og Harald endte med at blive dømt for kvaksalveri. Sagen blev fulgt med betydelig interesse, og sympatien i offentligheden lå i høj grad hos den populære Harald, der jo ikke ligefrem blev beskyldt for at have gjort sig rig på sine patienter. Dommen blev mild.
Det passer næsten mistænkeligt godt ind i resten af historien om Harald Jensen. Han havde en bemærkelsesværdig tilbøjelighed til at gøre tingene på sin egen måde. Ville kommunen ikke støtte hans badeanstalt, byggede han den selv. Ville De Danske Spritfabrikker købe hans brænderi, måtte de betale hans pris. Ville datteren giftes med en mand, Harald ikke stolede på, ændrede han sit testamente. Og mente Harald, at han kunne hjælpe syge mennesker, lod han sig tilsyneladende heller ikke standse af, at han ikke havde en lægeeksamen.
Kunstner, brændevinsbrænder, fabrikant, museumsmand, politiker, mæcen – og kvaksalver. Man kan mene meget om Harald Jensen. Kedelig har han næppe været.
“Harald Jensen er smuk”
Og måske er det netop derfor, Harald Jensen også ser ud til at have fundet vej ind i den folkelige humor.
Dette lille vers om Harald Jensen fik SnapseMinisteren tilsendt af Annette Vedersø, som har lært det af sin far, Mogens Jensen. Hvor han i sin tid har fået det fra, ved vi ikke, og Annette tør heller ikke garantere, at hvert eneste ord er kommet helt uskadt gennem årene.
“Hvis man vil leve livet lidt fredeligt
Så kan man godt leve længe og kedeligt
Sådan et kedeligt fredeligt liv kan være trangt nok
Men selvfølgelig så ka’ man jo ta’ sig nogle snapsere og portere
Derved blir livet lidt sjovere og kortere
Selvom et kort liv i dag godt kan være langt nok
Så er spørgsmålet hvad man ka’ li’
Enten kort liv med fyrværkeri
Eller langt og med klagende suk
Til man revner af mug
Eller også af druk
Harald Jensen er smuk
Især sådan med lidt dug
Kluk kluk”
Og en vigtig detalje fra Annette: “dug” skal udtales som “dåg” og “kluk” som “klåk” – på gammelt københavnsk.
Muligvis stammer verset fra en gammel revy. Kender du dens oprindelige ophav, må du meget gerne skrive til kontakt@snapseministeren.dk.
Manden døde – navnet overlevede
Harald Jensen døde den 18. juli 1914, 76 år gammel. Selv sin begravelse havde han klare meninger om. Han ønskede ingen præst og ingen blomster, kun stedsegrønne buske, og han ville kremeres i København.
Bag sig efterlod han langt mere end et brændevinsmærke. Han havde været kunstner, brændevinsbrænder, fabrikant, byrådsmedlem, kunstmæcen og museumsmand. Han havde været med til at skabe grundlaget for Aalborgs kunstmuseum, engageret sig i byens skole-, museums- og kulturliv og efterladt sit hjem og en stor del af sin jord til Aalborgs borgere. Børn kom til at bo på Haraldslund, mens andre dele af jorden blev til stadion, tennisbaner og idrætsfaciliteter.
Harald Jensen producerede ikke kun den akvavit, vi kender i dag. Allerede i 1863 lancerede han både Harald Jensen Taffel Aquavit og Harald Jensen Export Aquavit, og gennem årene bar flere produkter hans navn. Det meste er siden forsvundet ud af dansk brændevinshistorie.
Da Harald solgte sit brænderi til De Danske Spritfabrikker i 1883, fulgte hans berømte akvavit med. Selve brænderiet blev snart nedlagt, men Harald Jensens navn blev stående på flasken. Mere end 160 år efter hans første akvavitter så dagens lys, kan man stadig hælde en Harald Jensen i glasset. Den er fortsat på 45 procent og bygger på den brede krydring, der allerede i Haralds tid adskilte hans akvavit fra den mere enkle Aalborg Taffel. Her står kommen ikke alene, men får selskab af blandt andet anis, ingefær, galangarod, allehånde og romersk kamille.
På en måde passer den overlevende flaske ganske godt til manden bag navnet. Harald Jensen valgte sjældent den enkleste vej, hvis han kunne gøre tingene lidt mere interessante.
Det er selvfølgelig smag og behag, men SnapseMinisteren er ikke i tvivl: Harald Jensen Akvavit er ikke bare den bedste af de to gamle Aalborg-rivaler – den er den bedste af samtlige Aalborgs akvavitter.
Mere fra Aalborgs akvavithistorie
Vil du endnu længere ned i Aalborgs akvavithistorie, har SnapseMinisteren også flasker, der fortæller andre kapitler af historien.
Aalborg 100-års Jubilæums akvavit fra 1981 blev skabt med udgangspunkt i den oprindelige opskrift fra 1881 i anledning af De Danske Spritfabrikkers 100-års jubilæum.
Aalborg Juleakvavit 1982 den første danske juleakvavit og begyndelsen på en tradition, der siden er blevet en del af dansk akvavithistorie.
Ingredienser og fremstilling
Harald Jensen Akvavit destilleres på kommenfrø og tilsættes destillater af ingefær, anis, galangarod, allehånde og romersk kamille.
Den dobbelte destillation giver en ren, fuselolie-fattig spiritus, hvor krydderiernes varme og urtepræg står klart.
Opskriften følger Jensens originale metode fra 1863 – klassisk dansk akvavit uden unødige tilsætninger, men med tydelig balance mellem dybde og friskhed.
Smagsprofil
Duft: Ren og aromatisk med noter af kommen, anis og lakridsrod samt tørrede krydderier.
Smag: Rank, krydret og varm – kommen i front, løftet af ingefær og galangarod.
.Eftersmag: Lang og tør med vedvarende krydderi og et let strejf af citrus.
Serveringsforslag
Serveres let afkølet (8-12 °C) i et klassisk snapseglas.
Fremragende til frokostbordets salte og fede retter – især oksebryst, tatar, roastbeef og røget ål med røræg og purløg.
Kan også nydes som “skarpt” modspil til modnede oste.
Anbefales til
- RØGET & SALT: Røget ål (røræg/purløg), sild/anretninger med fedme.
- KØD & KRYDRET: Oksebryst, roastbeef, tatar.
- Avec: Halvfast til modnet ost – hvor den tørre, krydrede stil skaber balance.
Snaps & Akvavit
Nordisk Snaps & Akvavit
Snaps og akvavit er tidløse klassikere, der samler folk omkring bordet og tilfører dybde til enhver anledning. Med deres karakteristiske smagsprofiler, skabt af nøje udvalgte urter og krydderier, har de en særlig plads i nordiske traditioner – fra påskefrokosten og julebordet til den hyggelige middag med gode venner.
Hos Snapseministeren finder du et eksklusivt udvalg af nordisk produceret snaps og akvavit, der hylder århundreders håndværk, kulturarv og smagsrigdom.
Udforsk hele SnapseMinisterens udvalg af dansk, norsk og svensk snaps og akvavit.
Er du samler? Så kig også forbi vintage sektionen for gamle samleobjekter og juleakvatitter
Tag mig tilbage til toppen.