> Hellstrøm Juleakvavit 2026 • 40% - 50 cl

Hellstrøm Juleakvavit 2026
40% – 50 cl

kr. 399,00

Hellstrøm Juleaquavit 2026 er årets norske juleakvavit fra Eivind Hellstrøm og Det Norske Brenneri. Den er lagret i over fire år på en usædvanlig kombination af Madeira-, Oloroso- og tidligere Bourgognefade.

Resultatet er en fyldig og kompleks akvavit med frisk kommen, appelsinskal og stjerneanis, afrundet af vanilje, tørret frugt og en lang, frugtig eftersmag. En juleakvavit med et markant vinøst fadpræg og sin helt egen profil.

Hellstrøm Juleaquavit 2026 – over fire års lagring og en usædvanlig fadhistorie

2026 er årets udgave af Eyvind Hellstrøms juleakvavit fra Det Norske Brenneri i Grimstad – og denne gang er det især fadene, der gør forskellen.

Akvavitten er lagret i over fire år. En betydelig del har modnet på Madeira- og Olorosofade, mens en tredjedel har tilbragt de sidste tre år på 228-liters Fine Oak Bourgogne-barriques, der tidligere har været brugt til blandt andet Bâtard-Montrachet, Beaune og Chablis Grand Cru.

Kombinationen af hedvinsfade og tidligere hvidvinsfade giver 2026-udgaven sit særlige præg med krydderier, vanilje, tørret frugt og florale nuancer. Smagen er koncentreret og fyldig med en cremet mundfølelse og lang eftersmag.

Der er kun produceret 4.444 flasker af Hellstrøm Juleaquavit 2026, og kun et begrænset antal kommer til Danmark.

Eyvind Hellstrøm var i 27 år køkkenchef og medejer af Restaurant Bagatelle i Oslo. Under hans ledelse blev Bagatelle den første norske restaurant, der opnåede to Michelin-stjerner.

Ingredienser og fremstilling

Det særlige ved 2026-udgaven er mødet mellem de sødere, mørkere fadtoner fra Madeira og Oloroso og den del af akvavitten, der har fået tre år på brugte Bourgognefade.

De 228-liters Fine Oak-barriques har tidligere indeholdt hvidvine fra nogle af Bourgognes mest berømte appellationer. Det giver fadlagringen en helt anden baggrund end den traditionelle juleakvavit og understøtter den florale og frugtige side af Hellstrøms krydrede grundprofil.

Det er stadig kommen, appelsinskal og stjerneanis, der tydeligt fortæller, at vi har akvavit i glasset – men vanilje, rosiner, figen og de vinøse fadtoner giver 2026-udgaven sin egen identitet.

Smagsprofil

  • Duft: Mild og frisk med kommen, appelsinskal og stjerneanis efterfulgt af vanilje, kanel, rosiner og figen. Florale strejf af morgenfrue og spansk kørvel giver ekstra kompleksitet.

  • Smag: Frisk og fyldig med kommen, appelsinskal, stjerneanis og vanilje sammen med tørret frugt og florale nuancer.
  • Eftersmag: Lang og frugtig med krydderier, tørret frugt og et vedvarende fadpræg.

Serveringsforslag

SnapseMinisteren anbefaler at servere Hellstrøm Juleaquavit 2026 kølig ved ca. 14-16 °C i et lille tulipanformet glas.

Det er ikke en akvavit, vi ville sende direkte fra fryseren til julebordet. Den lange lagring og kombinationen af Madeira-, Oloroso- og tidligere Bourgognefade har brug for lidt temperatur og gerne et par minutter i glasset, hvis krydderier, tørret frugt og fad skal have lov at vise sig.

Anbefales til

  • AND: Den fyldige og krydrede akvavit er et oplagt match til and og julebordets kraftigere retter.
  • FEDE FISK: Den friske kommen, appelsinskal og krydrede karakter giver modspil til fede fisk.
  • MODNE OSTE: Den koncentrerede smag, tørrede frugt og lange eftersmag gør den interessant til modne og kraftige oste.
  • AVEC: Hellstrøm Juleaquavit 2026 har med sin cremede mundfølelse, lange lagring og komplekse krydderprofil også format til at blive i glasset efter middagen. 

Snaps & Akvavit

Nordisk Snaps & Akvavit

Snaps og akvavit er tidløse klassikere, der samler folk omkring bordet og tilfører dybde til enhver anledning. Med deres karakteristiske smagsprofiler, skabt af nøje udvalgte urter og krydderier, har de en særlig plads i nordiske traditioner – fra påskefrokosten og julebordet til den hyggelige middag med gode venner.

Hos Snapseministeren finder du et eksklusivt udvalg af nordisk produceret snaps og akvavit, der hylder århundreders håndværk, kulturarv og smagsrigdom.

Udforsk hele SnapseMinisterens udvalg af dansk, norsk og svensk snaps og akvavit.

Er du samler? Så kig også forbi vintage sektionen for gamle samleobjekter og juleakvatitter

Tag mig tilbage til toppen.