0 varer
0,00 kr.
0,00 kr.
Snaps & Akvavit
Snaps og akvavit er en del af den nordiske madkultur. Fra den klassiske dram til silden til moderne akvavitter med dild, lokale urter, fadlagring og nye fortolkninger af den gamle tradition.
Hos SnapseMinisteren finder du dansk, norsk og svensk snaps og akvavit fra både de klassiske producenter og nogle af Nordens mindre destillerier. Fælles for udvalget er, at flaskerne skal have noget at byde på i glasset, ved bordet eller i historien bag dem.
Dansk snaps
Fra klassisk kommen og dild til porse, valnød og moderne fadlagring.. Se vores udvalg af dansk snaps og akvavit.
Norsk snaps
Kartofler, fadlagring og gamle sherryfade har givet norsk akvavit sin helt egen tradition. Se vores udvalg af norsk snaps og akvavit.
Svensk snaps
Kommen, anis og fennikel præger mange af de klassiske svenske opskrifter. Se vores udvalg af svensk snaps og akvavit.
Nordisk tradition i små glas
Snaps har i århundreder haft sin plads ved det nordiske bord til frokosten, højtiderne og den spontane skål i godt selskab.
Snaps er ikke en lovbeskyttet spiritustype, men en nordisk betegnelse, der bruges om flere forskellige former for spiritus. En snaps kan derfor være en akvavit, en kryddersnaps eller en frugtsnaps, men de tre betegnelser betyder ikke det samme.
Navnet akvavit stammer fra latin aqua vitae “livets vand”. En betegnelse, der gennem århundreder har været brugt om destilleret spiritus.
En af de tidligste dokumenterede omtale af akvavit i Skandinavien stammer fra 1531. Her sendte den danske lensmand Eske Bille en flaske aqua vitae til den norske ærkebiskop Olav Engelbrektsson og skrev, at den kunne hjælpe mod “allehånde indvortes sygdomme”.
I Danmark udviklede snapsen sig siden til en fast del af mad- og drikkekulturen. Urter og krydderier blev brugt til at give brændevinen karakter – og med tiden blev den lille dram en fast ledsager til det danske frokostbord.
Snaps og akvavit er ikke det samme
I Danmark bruges ordene snaps og akvavit ofte om hinanden, men der er en vigtig forskel.
Snaps er den brede betegnelse og kan dække over forskellige former for spiritus, eksempelvis kryddersnaps, frugtsnaps og akvavit.
Akvavit er derimod en lovbeskyttet spiritustype, som skal opfylde bestemte krav til blandt andet krydring og alkoholstyrke.
En akvavit kan derfor sagtens være den snaps, der står på frokostbordet, men en snaps er ikke nødvendigvis en akvavit.
Livets vand
Akvavit findes i mange forskellige udgaver, men fælles for dem er den karakteristiske smag af kommen og/eller dild. Det er ikke kun et spørgsmål om tradition, men en del af selve definitionen på akvavit.
Hvad er akvavit?
Akvavit er en lovbeskyttet spiritustype i EU og skal derfor opfylde bestemte krav til både fremstilling, smag og alkoholstyrke.
Smagen skal i væsentlig grad komme fra destillater af kommen og/eller dildfrø, og alkoholstyrken skal være mindst 37,5 % vol. Andre krydderier og naturlige aromaer kan også bruges og er med til at give de enkelte akvavitter deres særlige karakter.
Det er netop kombinationen af den faste grunddefinition og producenternes forskellige opskrifter, der giver så stor variation inden for akvavit.
Fra klar og krydret til fadlagret og kompleks
Akvavit behøver langt fra at smage ens. Nogle er klare og friske med tydelig kommen eller dild, mens andre får ekstra krydring eller lagres på fade, som kan tilføre farve, rundhed og nye aromaer.
Der er også tydelige nationale traditioner. Danmark forbindes blandt andet med de klassiske klare akvavitter, mens fadlagring spiller en særlig rolle i Norge. Samtidig har mindre nordiske producenter været med til at udvide kategorien med nye råvarer og fortolkninger.
Gå på opdagelse i SnapseMinisterens udvalg af dansk, norsk og svensk snaps og akvavit. Eller kig også forbi vintage sektionen for gamle samleobjekter og juleakvavitter.
Brændt vin
Brændevin har spillet en central rolle i den nordiske spiritustradition. Navnet betyder oprindeligt “brændt vin” og henviser til destillationen, hvor alkohol koncentreres fra en gæret væske. I Norden blev brændevinen med tiden udgangspunkt for mange af de krydrede drikke, vi i dag forbinder med snaps og akvavit.
Hvad er brændevin?
Fra 1500-tallet og frem blev brændevin udbredt i hele Norden, både som nydelsesmiddel og som medicin. Den blev fremstillet lokalt i små kobberkedler over åben ild, hvilket ofte gav en kraftig og mindre raffineret spiritus.
I 1846 tog Isidor Henius nye destillationsmetoder med til Danmark og var med til at modernisere den danske brændevinsproduktion. Det gjorde det muligt at fremstille en renere og mere ensartet spiritus og blev et vigtigt skridt i udviklingen af den danske brændevins- og akvavittradition.
Den tidlige brændevin kunne være rå og skarp i smagen. Kommen, dild og andre lettilgængelige krydderier blev derfor naturlige smagsgivere, som samtidig kunne skjule noget af den mindre behagelige smag.
Med tiden blev krydringen mere end blot en måde at forbedre brændevinen på. Den udviklede sig til en egentlig tradition, hvor især kommen og dild fik en central plads. Brændevinen blev dermed forløberen for den nordiske akvavit, hvor netop kommen og/eller dild i dag er de karaktergivende smage.
Det er SnapseMinisterens mission at udbrede kendskabet til den nordiske snapse- og akvavitkultur og inspirere danskerne til at genopdage de unikke smagsoplevelser, som skandinavisk spiritus rummer.